top of page

Sygdomsprocedure

Små børn bliver syge og dette skema er en guide, vi har lavet til at vurdere hvornår børn må modtages og ikke modtages, i Andehuset. Små børn bliver hvert år gennemsnitlig smittet med 12-14 infektioner. Det er altså helt normalt at små børn bliver syge, mens de går i vuggestue.

Hovedregel er, at syge børn ikke må møde op i vuggestuen og at et barn med en smitsom sygdom først møder op, når det ikke smitter mere.
Børn der er i vuggestue skal kunne deltage i alle dagens aktiviteter, både inde og ude på lige fod med de andre børn. Det er op til personalets vurdering, om barnet kan indgå i dagens aktiviteter både inde og ude, og om barnet er en smittefare for børn og voksne eller om barnet har bedst af at være hjemme.

Skemaet skal danne ramme for, hvornår vi ikke modtager børn og hvornår vi ringer til forældrene, så de kan afhente deres syge barn.
Er barnets temperatur 38,0 grader eller mere, vil vi ikke tage ansvaret for barnet og det kan ikke være i vuggestuen.

Forældrene skal gøre vuggestuen opmærksom på, hvis barnet om morgenen er medicineret eller har fået anden behandling inden barnet kommer i vuggestuen samt hvis barnet har været syg om natten.

Medicinering af børn i Vuggestuen skal aftales med personalet. Det er vigtigt, at forældrene gør lægen opmærksom på, at på anvisningen til medicinen, skal der tydeligt være beskrevet, hvordan barnet skal medicineres i vuggestuen.
Vi giver ikke Panodil eller anden smertestillende medicin i vuggestuen.
Børn der hjemme har fået Panodil eller anden smertestillende medicin om morgenen, må ikke komme i vuggestue.


Information om syge børn kan i også finde på www.sygeborn.dk eller www.netdoktor.dk

x

bottom of page